En god start på dagen til flere børn i Danmark

Med en ny donation fra Kellogg’s kan FødevareBanken fortsætte og udvide sin indsats med morgenmadsklubber på skoler i Danmark, som styrker skolebørns trivsel og hjælper dem med at få en god start på dagen.
Ikke alle børn får morgenmad hjemmefra eller har en madpakke med i tasken, når de møder i skole. FødevareBankens morgenmadsklubber serverer gratis morgenmad og hjælper børn med at få en god start på skoledagen. Med en ny donation fra Kellogg’s fortsætter FødevareBanken indsatsen og håber at kunne etablere flere nye morgenmadsklubber i hele landet.
På mere end 30 skoler i Danmark leverer FødevareBanken morgenmad til børn, der kommer i skole uden morgenmad i maven. Morgenmaden giver børnene de bedste forudsætninger, for at få en god dag i skolen: Børnenes sociale liv styrkes gennem morgenmåltidet med andre børn, samtidig møder børnene til tiden, fordi de gerne vil have noget at spise og går mere læringsparate ind til timen med bedre koncentration og et højere energiniveau fra morgenstunden.
10 års samarbejde har sikret morgenmad og nærvær til tusindvis af børn og unge
FødevareBanken kæmper for et Danmark uden madspild og hvor alle har adgang til den mad, de har brug for. Hver uge hele skoleåret leverer FødevareBanken friske overskudsvarer som fx brød, yoghurt, frugt, pålæg og morgenmadsprodukter til skoler, der har en morgenmadsklub.
Sådan har det været, siden FødevareBanken i samarbejde med Kellogg’s etablerede de første morgenmadsklubber i Danmark i 2013. Klubberne er en succes, og efterspørgslen på flere er stor:

”Morgenmadsklubberne sørger for, at børn, der møder i skole på tom mave, får et godt og nærende måltid mad. Samtidig får børnene et socialt samlingspunkt, hvor de kan tale og hygge sig med hinanden på tværs af klasser og nogle steder også årgange. Når elever sidder sammen og spiser, øges den sociale sammenhængskraft, og eleverne føler ansvar og er gode til at hjælpe hinanden,”

”For alle – uanset alderstrin – giver kombinationen af morgenmad, nærvær og positiv opmærksomhed en god start på skoledagen. Vi er utrolig glade for vores samarbejde med Kellogg’s, der giver et stort rygstød til morgenmadsklubberne rundt omkring i landet,”

Kelloggs’ har morgenmadsprogrammer i mange lande verden over og sætter stor pris på FødevareBankens indsats i Danmark:

”Lige muligheder for uddannelse begynder ved morgenbordet. En god, sund morgenmad er vigtig for børns udvikling og er direkte relateret til deres præstationer i skolen. Ved at støtte morgenmadsklubber på skoler sammen med vores samarbejdspartnere kan vi bidrage positivt i denne sammenhæng,”

Ny kampagne sikrer flere morgenmåltider til FødevareBanken
Med en ny kampagne i august og september sætter Kellogg’s ekstra fokus på FødevareBankens morgenmadsklubber sammen med en række supermarkedskæder i Danmark. Hvis du vil være med i kampagnen, kan du scanne QR-koden på udvalgte Kellogg’s morgenmadspakker eller på kampagnemateriale i alle deltagende supermarkeder – så donerer Kellogg’s et ekstra morgenmåltid til FødevareBanken for dig.
Som en del af kampagnen har FødevareBanken modtaget en donation, der gør det muligt for FødevareBanken at udvikle og udvide samarbejdet med skoler i Danmark.

Fakta om FødevareBankens morgenmadsklubber

FødevareBanken oprettede de første danske morgenmadsklubber i 2013 som et pilotprojekt på fem folkeskoler. I dag er der morgenmadsklubber på mere end 30 skoler rundt omkring i Danmark, bl.a. i:
  • Esbjerg Kommune
  • Kalundborg Kommune
  • Odsherred Kommune
  • Vordingborg Kommune
  • Guldborgsund Kommune
  • Lolland Kommune
Siden 2013 har tusindvis af danske børn og unge haft glæde af morgenmadsklubberne, der samlet set har serveret mere end 150.000 morgenmåltider gennem årene. Formålet med morgenmadsklubberne er at give børnene en god start på dagen og bedre muligheder for at trives og klare sig godt i skolen. I 2022 alene donerede Kellogg’s 45 tons gode overskudsvarer til FødevareBanken. Foruden i morgenmadsklubberne har overskudsmaden gjort gavn på de mere end 300 væresteder, herberger, krisecentre m.m., som FødevareBanken hver uge leverer mad til.
Foruden cornflakes, müsli m.m. har Kellogg’s i alt doneret cirka 2,2 mio. kr. til FødevareBanken som støtte til de omkostninger, der er forbundet med at levere mad til morgenmadsklubberne.
Ideen med morgenmadsklubber blev udviklet af Kellogg’s i England tilbage i 1990’erne. I dag har Kellogg’s morgenmadsprogrammer i mange lande verden over.
kontaktperson
Lea Schønberg
Direktør i Fødevarebanken

telefon: +45 6133 2407

Følg med

Andre nyheder

Sammen mod madspild!
FødevareBanken sætter strøm til logistikken
Unge får appetit på livet med FødevareBankens inspirerende madworkshops