FødevareBankens madunivers
- Mindsk madspild
- Madlavning på budget
I FødevareBanken arbejder vi med mad og mennesker. Vores Madunivers er til dig, der vil lære at lave mad på budget, mindske madspild og skabe stærke fællesskaber gennem mad og madlavning.
Gennem opskrifter, gode tips og guides deler vi viden fra vores målrettede projekter, som fremmer trivsel og handlekompetence.
Lær hvordan du gør madspild til måltider
Madspild er et stort klimaproblem. Her på siden viser vi hvordan du kan gøre madspild til måltider – med gode tips og nemme opskrifter. For i Danmark smider vi hvert år mere end 850.000 tons spiselig fødevarer ud – en tredjedel sker i husholdningerne. Det er mad, som intet fejler, men som alligevel ender i skraldespanden frem for i maverne hos mennesker, der mangler måltider i hverdagen.
Samtidig oplever flere og flere danskere, at madbudgettet er presset. En undersøgelse fra 2023 viser, at hver 8. dansker inden for det seneste år har oplevet at være hårdt presset på madbudgettet. Det betyder, at flere måltider bliver mere usunde, at måltider springes over, bliver mindre og derfor ikke mætter. Mange danskere bor og spiser også alene og oplever deraf uønsket ensomhed.
Det fælles måltid rummer et stærkt potentiale. Når vi laver og spiser mad sammen i sociale fællesskaber, kan vi bekæmpe både madspild, madfattigdom og ensomhed. Det fælles måltid skaber et særligt rum, som gør det muligt at opbygge relationer på tværs af etnicitet, alder og køn – og dele erfaringer og inspirere hinanden til nye madvaner med gode og billige opskrifter.
At lave mad med overskudsmad
Det kan virke udfordrende at lave mad af overskudsmad og rester fra køleskabet. Mange føler sig begrænset af at skulle tage udgangspunkt i bestemte råvarer og tilpasse en opskrift. Men med de rette redskaber kan alle lave smagfulde, nærende måltider af overskudsmad, og der er god grund til at gøre en indsats – det gavner nemlig både miljø, medmennesker og dit eget madbudget.
En stor del af den samlede mængde madspild i Danmark kommer fra private husholdninger. Fødevarestyrelsen anslår, at de danske husholdninger smider cirka 235.000 ton spiseligt mad ud hvert år. Det svarer til, at vi alle årligt smider 42 kilo mad i skraldespanden – mad, som kunne være blevet til måltider.
Det kræver viden, gode tricks og praktisk erfaring i køkkenet at ændre danskernes adfærd omkring madspild. Derfor deler FødevareBanken vores bedste tips, tricks og erfaring så du kan blive mester i at bruge den mad du har i køleskabet og omdanne madspild til måltider.
Brug det du har
- Lav en hylde eller en kasse i dit køleskab og køkkenskabe til mad, der snart skal spises
- Gem rester i løbet af ugen og server dem sidst på ugen som en dejlig portion ”ugens hits”.
- Frys ned! Madvarer som hvidløg, chili, friske krydderurter, grøntsager, brød, dej og meget mere kan sagtens tåle at blive frosset ned. Gem også tilberedte måltider i fryseren, hvis ikke du kan nå at spise det i løbet af ugen.
Et godt basislager er en god start
Start med at opbygge et godt basislager i dit køkken. Så kan du nemmere lave et både billigt og smagfuldt måltid med rester fra skuffer og skabe, køleskab og fryser.
Gode smagsgivere
Salt, peber, sennep, sukker/sirup, miso/soya, eddike/ citron, urter, bouillon, sursyltede grøntsager (fx kapers, cornichoner, oliven, agurker), kogevand fra bønner og kikærter og gastrik.
Tørlager
Pasta, ris, dåsetomat, tomatkoncentrat, havregryn, mel, nødder, kikærter/linser (dåse, tørre), maizena/ kartoffelmel, olie.
Brug de gode råd om tilsmagning, konsistens og farver her fra Maduniverset og tag udgangspunkt i vores gode grundopskrifter.
Fakta & tips: Tilsmagning
- For surt? Tilføj lidt sødt fx honning, gulerod, frugt
- For sødt? Giv syre eller bitterhed fx citronsaft, eddike, kaffe
- For bittert? Rund af med sødt eller fedme fx fløde, smør, kokosmælk
- For salt? Spæd til med mere væske fx grøntsager eller en smule syre fra citron eller æblesiddike
- For fladt? Tilsæt syre, salt eller umami fx sojasauce, parmesan, svampe
Tilsmagning – kunsten at få lidt til at smage af meget
De fem grundsmage
Der findes fem grundsmage, som er gode at kende, når du laver mad. Ved at anvende og balancere de fem smage, kan du få mere velsmag ind i måltidet – og jo hurtigere, der kommer smag i retten, jo mere smager måltidet af i sidste ende. Der findes ikke noget rigtigt og forkert, når det kommer til tilsmagning af maden – og alle kan mestre det.
Salt
Salt, soya, pickles (kapers, cornichoner), ansjoser, bacon, ost (feta, parmesan), oliven, tang, smør, bouillon.
Sødt
Sukker, honning, kokosmælk, marmelade, sirup, bagte rodfrugter (rødbede, gulerod), søde majs, tørret frugt, moden frugt.
Surt
Citrusfrugter, eddike, yoghurt, kærnemælk, creme fraiche, balsamico, syltede grøntsager, vin, rabarberkompot.
Bittert
Valnødder, grape, rosenkål, rugbrød, te, kaffe, broccoli, rucola, bladselleri, kål, grøn te, grøn peber.
Umami
Kød, tang, svampe, asparges, avocado, tahin, æg, ketchup, tufo, mækeprodukter, ost, miso, fisk og skaldyr, engelsk sovs, ingefær.
Kogevand fra bønner og kikærter (se opskrift), stegte svampe, miso, tomatpure, soltørrede tomater, tomatsovs, oliven, asparges, tang, ingefær, avocado.
Konsistens
Et godt eksempel, på hvordan konsistens og tekstur kan fuldende et måltid, er en grøntsagssuppe – et dejligt og nærende måltid, som er nemt at lave af overskudsgrønt.
Her er det lækkert med knasende og sprødt drys, som komplimenterer suppens bløde konsistens – fx stegt bacon, ristede sennepsfrø eller nødder.
Farver
Vi smager ikke kun med munden men også med øjnene, og måltidens farvesammensætning er derfor også vigtig for det samlede smagsindtryk.
Drys lidt krydderurter – fx persille, dild, basilikum eller ærteskud – eller tørret hindbær over en ret. Det fryder øjet og mætter maven.
Farvevariation
Smagskompasset – find vej i smagens univers
Sådan bruges de fem grundsmage
Sødt – Giver en ret rundhed og balance. Det er smagen, vi ofte forbinder med nydelse, fordi den kommer naturligt fra frugt, honning og mange grøntsager. Sødt kan bruges til at mildne syrlighed eller skarphed og giver retter en behagelig afrunding.
Surt - Tilfører friskhed og liv til maden. Det kan skære igennem tunge og fede elementer, som når en skefuld yoghurt gør en gryderet lettere, eller når et par dråber citron løfter fisk. Surt fungerer som et modspil, der holder retten i balance.
Salt - Er den mest basale smag, men også den mest afgørende. Det fremhæver råvarernes naturlige karakter og binder de andre smage sammen. Uden salt virker mange retter flade, men med den rette mængde bliver selv simple ingredienser levende.
Bittert - Giver dybde og kompleksitet. Det er smagen fra kaffe, mørk chokolade og grønne grøntsager, som i små doser kan skabe en spændende kontrast til sødme og syre. Bitterhed bruges til at skærpe retter og gøre dem mere interessante.
Umami - Er den fyldige, kødfulde smag, der gør retter mættende og tilfredsstillende. Den findes i svampe, parmesan, tomater og sojasauce. Umami fungerer som en smagsforstærker, der giver retten krop og intensitet, så den føles komplet.
Smagekompasset er udviklet af Københavns Madhus.
Forstå smagskompassets magi
Når de fem grundsmage mødes, opstår magien. Ingen af dem står stærkest alene, men sammen kan de løfte en ret fra almindelig til uforglemmelig. Sødt kan balancere surt, salt kan samle og fremhæve, bittert kan give kant, og umami kan fylde retten ud. Præcis som et kompas, hvor hver smag peger i hver sin retning – kunsten er at finde balancen, så retten ender i midten, dér hvor alle smage spiller sammen, i smagfuld harmoni.
Køkkentips: De bedste praktiske tips
Opbevaring
Opbevar maden med omtanke – sådan undgår vi madspild sammen
I FødevareBankens madunivers har vi fokus på én af de mest effektive måder at anvende vores mad – nemlig at opbevare fødevarerne korrekt. Mange tænker kun på, hvornår sidste salgsdag er, men ifølge Fødevarestyrelsen er det mindst ligeså vigtigt, at vi opbevarer maden rigtigt – i køleskab, fryser, skabe eller på køkkenbordet. Ved at kende til de simple regler kan du både forlænge fødevarernes holdbarhed og mindske madspild i hverdagen.
Datomærkninger
Grønne tricks – gør dine grøntsager sjovere
Drop skrælleren og skyl grøntsagerne i stedet – skrællen gemmer nemlig på både smag og superkræfter. Brug hele grøntsagen, for selv gulerodstoppe og broccolistilke kan trylles om til lækker mad. Husk også at give dem det rigtige hjem: tomater trives bedst på køkkenbordet, mens gulerødder og salat elsker køleskabets kulde. Er grøntsagerne blevet lidt slatne, så giv dem en makeover i ovnen eller tryl dem om til en varm suppe. Og husk at lege med kontrasterne – bland rå sprødhed med bagt sødme, så får du både bid, balance og smil på tallerkenen.