Madspild
I Danmark smider vi hvert år mere end 800.000 ton spiselig mad ud. Samtidig er der et stigende antal mennesker, som mangler mad. FødevareBanken er Danmarks største madspildsorganisation. Vi redder hvert år mere end 1.300 ton mad fra at blive til madspild. Det bliver til mere end 3,4 millioner måltider og sparer 1.090 ton CO2.
En seriøs løsning på madspild i Danmark
FødevareBanken er fødevarebranchens professionelle løsning på optimering og reduktion af madspild. Vi arbejder systematisk for at undgå madspild og sikre, at maden leveres videre til mennesker i svære livssituationer. Vi kalder det: fra madspild til måltider.
Madspild og fødevaresikkerhed
Madspild fra fødevarebranchen er overskudsfødevarer, som af forskellige årsager frasorteres, selvom maden er frisk og spiselig.
Frasortering
af fødevarer
Beskadiget emballage
Æsker med bøjede hjørner, dåser, der har fået en ridse og andre kosmetiske fejl kan gøre det vanskeligt at sælge varerne. Men indholdet smager stadig godt!
Holdbarhed
Hvis en banan er lidt brun eller en fødevare er tæt på udløbsdato, kan varerne være svære at sælge, selvom smagen stadig er i top og varerne ikke er for gamle.
Etiketfejl
En trykfejl kan gøre syltetøj til syltemøj, eller få det til at se ud som om en pose med ris eller pasta udløber i 2020, selvom produktet først udløber i 2024.
Kvalitetsfejl
Små ubetydelige fejl, kan gøre, at et produkt ikke lever op til den lovede kvalitet. Det kan være små afvigelser i fx farven, andelen af ingredienser eller vægt.
Politik
Ved fx handelsblokader kan varer ikke sendes til det marked, som det er produceret til. Varer produceret til det ramte marked kan ikke sælges herhjemme.
Overproduktion
Sommetider er efterspørgslen på varen er mindre, end producenten har estimeret i produktionen. Derfor har man flere varer, end butikkerne kan nå at sælge.
Sæson
Når vejret skifter til kulde og regn, kan det være svært at sælge koldskål. På samme måde sælger pebernødder bedst op til jul – og ikke i januar.
Vareprøver
Vareprøver er fødevarer, der er bestilt, fordi et supermarked vil skifte et produkt ud og derfor skal teste et nyt. Kun få vareprøver bliver brugt, resten doneres til FødevareBanken.
Madspild i tal
Madspild er en af de største kilder til CO2-udledning. Dels pga. CO2-udledning fra destruktion af madspildet og dels fra produktion af nye fødevarer. I 2023 smed vi 814.000 ton mad ud i Danmark. Fødevaresektoren alene stod for to tredjedele af den enorme mængde madspild.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Vil du være med til at bekæmpe madspild og social ulighed i Danmark?
FødevareBanken reducerer madspild i Danmark
Siden 2010 har FødevareBanken mere end femdoblet mængden af mad, som vi redder fra at blive til madspild. I 2023 distribuerede vi mere end 1.370 ton overskudsmad, som blev til mere end 3.4 millioner måltider. Det betød at fødevarebranchens CO2 udledning blev reduceret med 1.274 ton CO2.
FødevareBanken skaber resultater
FødevareBankens store netværk af frivillige leverer årligt mere end 1.300 ton overskudsmad til vores modtagerorganisationer. Det bliver til 3.4 millioner måltider og sparer samfundet for 1.090 ton CO2.
174
Fødevaredonorer
1.300 ton
Overskudsmad
Vi indsamler og omfordeler årligt mere end 1.300 ton overskudsmad fra vores netværk af fødevaredonorer.
210
Frivillige
413
Modtagerorganisationer
Vi leverer overskudmad til et netværk af mere end 400 sociale modtagerorganisationer fordelt i hele Danmark.