Lavazza Denmark giver alle medarbejdere en arbejdsdag hos FødevareBanken

Når partnerskaber bliver til konkret handling, kan det mærkes!

Derfor er vi meget glade for, at @Lavazza Denmark som en del af deres partnerskab med FødevareBanken nu giver alle medarbejdere i Danmark mulighed for at donere én arbejdsdag til frivilligt arbejde hos os.

I løbet af efteråret bliver medarbejdere fra Lavazza Denmark en del af hverdagen i FødevareBankens driftscentre, hvor de skal arbejde side om side med vores frivillige og medarbejdere. Her får vi ekstra hænder til blandt andet pakning og sortering af overskudsfødevarer samt hjælp på ruterne, hvor maden bliver leveret videre til sociale organisationer i hele landet.

For os er det en vigtig og helt uvurderlig hjælp. Men det er også et stærkt eksempel på, hvordan en virksomhed kan engagere sig i arbejdet mod madspild og skabe værdi for mennesker i svære livssituationer – ikke kun gennem økonomisk støtte og produktdonationer, men gennem tid, hænder og nærvær.

Som en del af den nye partnerskabsaftale bidrager Lavazza Denmark desuden fortsat med produktoverskud og donerer årligt mere end 100.000 kopper kaffe.

”Vi tror på, at værdier skal omsættes til konkret handling, og at ansvarlighed bliver stærkest, når den mærkes i praksis. Med vores nye corporate volunteering-initiativ får alle medarbejdere mulighed for at bidrage aktivt til FødevareBankens vigtige arbejde og få en større forståelse for indsatsen. Det styrker vores partnerskab med FødevareBanken og samtidig fællesskabet og stoltheden internt i Lavazza Denmark.”

Tusind tak til @Lavazza Denmark for at udvide samarbejdet, tage et vigtigt ansvar og være med til at gøre overskudsmad til måltider.

Følg med

Andre nyheder

FødevareBanken etablerer nyt logistisk kriseberedskab for de mest udsatte borgere i Danmark
FødevareBanken er på Folkemødet 2026
Mere overskud og flere fællesskaber; 5 år der har rykket FødevareBanken