Netto og FødevareBanken forvandler pantflasker til 250.000 måltider

Netto og FødevareBanken
Netto og FødevareBanken har i fællesskab opnået imponerende resultater i kampen mod madspild. Nettos kunder har i første halvår 2024 valgt at donere deres returpant til FødevareBanken via en særlig pantknap på butikkernes flaskeautomat. I alt er det blevet til imponerende 1.162.000 kroner. Donationen går ubeskåret til FødevareBanken, som er i fuld gang med at eksekvere de 250.000 gratis måltider, som donationen fra Netto repræsenterer.
FødevareBanken, der arbejder landsdækkende for at bekæmpe madspild og sikre gratis måltider til mennesker i svære livssituationer, har gennem samarbejdet med Netto fået yderligere muskler til at styrke indsatsen. Donationen fra Nettos pantknap gør det muligt for FødevareBanken at sende mere overskudsmad fra fødevareindustrien videre til deres modtagere: 413 sociale organisationers måltidsindsatser i hele landet.
Siden 2019 har mere end 2500 beboere deltaget i madfællesskaber i almene boligområder som en del af FødevareBankens projekt ’Madfællesskaber med Mening’. Kort fortalt går projektet ud på at samle beboere på tværs af generationer, etnicitet og kultur om et godt måltid skabt af den overskudsmad, som FødevareBanken kommer med.

”Hver en flaske tæller, og vi håber, at flere danskere vil spotte pantknappen og tilgodese FødevareBanken, så vi kan forvandle pantflasker til måltider. Selv små beløb bliver i det store regnestykke til mange måltider og gør en enorm forskel for mange. Madspild med mening findes ikke, så længe madfattigdom er en realitet i Danmark.”

Blandt de mange Netto-butikker, der deltager i samarbejdet med FødevareBanken, har kunderne i hovedstadens Netto-butikker vist sig at være de mest gavmilde:
  1. Netto Vesterbrogade, Frederiksberg C = 11.837,50 kroner
  2. Netto Ndr. Frihavnsgade, København Ø = 10.159,00 kroner
  3. Netto Købkes Plads, København V = 9.525,00 kroner
  4. Netto Hollænderdybet, København S = 9.269,50 kroner
  5. Netto Nordhavn, Nordhavn = 8.727,50 kroner
Opgørelsen viser samtidig, at selv små beløb i det store regnestykke bliver til rigtig mange måltider hos FødevareBanken. I 2023 omfordelte og leverede organisationen 1.370 tons fødevarer videre til deres modtagere. Omregnet er det 3.425.000 måltider og fødevarer, der ellers ville være blevet destrueret.
Resten af Danmark skal med!
Selvom resultatet fra første halvår af 2024 er imponerende, er der potentiale for, at pantsamarbejdet i fremtiden kan hjælpe mange flere danskere. Vælger Netto-kunder i hele Danmark at trykke på pantknappen og donere deres flaskepant til FødevareBanken, kan vi sammen bekæmpe udsathed og sikre, at langt mere overskudsmad fra detailhandlen og fødevareindustrien bliver indsamlet, omfordelt og tilberedt til nærende og gratis måltider, til gavn for de mennesker i vores samfund, som har mest brug for det.
Lad os vise, hvad fællesskabet kan udrette, og gøre endnu flere pantflasker til måltider!

Læs artikel fra migogkbh

Læs artikel fra Esbjerg Liv

Følg med

Andre nyheder

Sammen mod madspild!
FødevareBanken sætter strøm til logistikken
Unge får appetit på livet med FødevareBankens inspirerende madworkshops