Kaffe skaber fællesskaber: Lavazza Denmark støtter FødevareBanken
- Erhvervspartner
En god kop kaffe er et samlingspunkt for nærvær og gode samtaler. Lavazza Denmark, der repræsenterer kaffe fra Lavazza og Merrild, tager ansvar for fællesskabet og lancerer et nyt partnerskab med FødevareBanken. Med en donation svarende til 200.000 kopper kaffe vil Lavazza Denmark skabe varme og glæde for FødevareBankens modtagere og mennesker i svære livssituationer.
200.000 kopper kaffe til modtagere i hele landet
Som en udvidelse af deres eksisterende samarbejde, hvor Lavazza Denmark allerede donerer deres overskudsvarer til FødevareBanken, bidrager de nu også med en stor donation af kaffe. De ekstra 200.000 kopper er målrettet sociale organisationer, hvor kaffe ofte er midtpunkt for nærvær og meningsfulde samtaler – særligt i fællesskaber med begrænsede ressourcer.
"I Lavazza Denmark tror vi på, at kaffe kan være en katalysator for positiv forandring. Vores gode partnerskab med FødevareBanken er en konkret indsats, der støtter de sociale organisationers arbejde med at skabe trygge rammer og måltider for udsatte borgere. Samtidigt reducerer vi madspild og bidrager til en mere bæredygtig fremtid for os alle,"
- Tom Faurschou, Direktør i Lavazza Denmark.
Et fælles ansvar
Foruden kaffedonationen støtter Lavazza Denmark også FødevareBankens arbejde med økonomiske midler som sikrer flere måltider til mennesker i udsatte livssituationer.
Partnerskabet er en del af Lavazzas globale CSR-strategi “Awakening a Better World Every Morning,” der understøtter FN’s verdensmål 5, 8, 12 og 13.
"En kop kaffe skaber nærvær og samhørighed, som gør en mærkbar forskel for vores modtagere og udsatte borgere. Med denne donation viser Lavazza Denmark, hvordan virksomheder kan tage aktivt ansvar og drive positiv forandring i samfundet. Vi er stolte af at indgå i et samarbejde, der bringer glæde og styrker fællesskabet dér, hvor behovet er størst,"
- Lea Gry von-Cotta Schønberg, Direktør i FødevareBanken.
I sidste uge modtog FødevareBanken den første store levering af kaffe, overrakt af Mette Fiedler-Damgaard (billedet), som er initiativtager til samarbejdet hos Lavazza Denmark. Sammen tager parterne nu et større fælles ansvar for at skabe en positiv forandring og styrke fællesskaberne hos de 413 modtagere, hvor FødevareBanken leverer deres overskudsmad.
Med indsatsen viser Lavazza Denmark og FødevareBanken, hvordan partnerskaber kan udvikle sig og gøre en stor forskel for mange mennesker.
Andre nyheder
- Erhvervspartner
FødevareBanken og Netto inviterer til julemiddag
- Erhvervspartner, MadPlus
Nyt partnerskab skal redde 4000 ton madspild og sikre 6,5 millioner måltider årligt
- Donationer