Årets Tour de festival gav mere end 27 tons overskudsmad

Tour-de-festival-2024
FødevareBanken har indsamlet over 27 tons overskudsmad på fem af sommerens store musikfestivaler.
Sommerens festivaler er lig med god musik, fællesskab og hygge – og ikke mindst kolde drikkevarer og lækker mad. FødevareBanken har i løbet af sommeren hentet overskudsmad fra madboderne på fem festivaler: Roskilde Festival, Copenhell, Tinderbox, Smukfest og NorthSide.
I alt hentede FødevareBankens frivillige og ansatte over 27 tons friske overskudsfødevarer på de fem festivaler fra en lang række af de hundredvis af mad- og drinksboder, som sørger for forplejning til tusindvis af festivaldeltagere. På alle fem festivaler blev der arbejdet hårdt for at få de mange varer afhentet fra boderne i kølebiler og bragt til FødevareBankens tre store lagre i Brøndby, Kolding og Aarhus.
Blandt de mange overskudsfødevarer var grøntsager, frugt, mælkeprodukter, kød, fisk, pålæg og pasta. Fødevarerne blev i dagene efter festivalerne bragt ud til vores modtagere, som har haft stor glæde af den lækre mad.
Vi siger tusind tak for samarbejdet til Roskilde Festival, Copenhell, Tinderbox, Smukfest og NorthSide – og ikke mindst til alle donorerne. Vi ses igen til næste sommer.”
Følg med

Andre nyheder

Sammen mod madspild!
FødevareBanken sætter strøm til logistikken
Unge får appetit på livet med FødevareBankens inspirerende madworkshops