Fremtidens frivilligmodel
- Events
FødevareBanken styrker indsatsen for aktive ældre med støtte fra VELUX FONDEN.
Hvordan bliver FødevareBanken den bedst mulige frivillige arbejdsplads for og med aktive ældre?
Med støtte fra VELUX FONDEN igangsætter FødevareBanken nu et arbejde med at kortlægge arbejdsgange, identificere synergier og bedst praksis og udarbejde nye måder at håndtere det voksende antal frivillige i organisationen.
”FødevareBanken har været i en rivende udvikling de senere år. Flere overskudsfødevarer, flere modtagerorganisationer, og ikke mindst flere frivillige. Det er fantastisk, men betyder også, at vi har behov for at stoppe op, tænke og tale sammen om den bedste vej fremad for det frivillige engagement i FødevareBanken. Og det er lige præcis det, denne bevilling fra VELUX FONDEN gør muligt”
- Lea Gry von Cotta-Schønberg, direktør for FødevareBanken
FødevareBankens frivilliggruppe består overvejende af aktive ældre frivillige. Gruppen er vokset fra 25 frivillige i organisationens første år til i dag 230 – og den stigende efterspørgsel på FødevareBankens arbejde gør, at der skal inddrages endnu flere i de kommende år.
Bevillingen fra VELUX FONDEN gør det muligt at afsætte ressourcer til at blive klogere på både udfordringer og potentialer: Hvad er særligt for netop denne gruppe af frivillige – og hvordan bliver FødevareBanken den bedst mulige arbejdsplads for og med dem? Og hvordan sikrer man, at både værdier, relationer og organisering følger med, når man bliver flere?
"Ved at styrke de fælles arbejdsgange og udvikle konkrete værktøjer for arbejdet med frivillighed på tværs af FødevareBankens regionale afdelinger, vil projektet bidrage til at skabe mere bæredygtige rammer for både medarbejdere og de mange frivillige kræfter. I VELUX FONDEN ser vi det som en vigtig indsats for at understøtte handlekraften hos en gruppe, der i høj grad bidrager til fællesskabet – ikke mindst de mange engagerede frivillige over 60 år."
- Fondsrådgiver Kasper Werge i VELUX FONDEN
Læs pressemeddelelsen her
Andre nyheder
- Organisation
Mere overskud og flere fællesskaber; 5 år der har rykket FødevareBanken
- Donationer, Erhvervspartner
Netto og FødevareBanken leverer julefrokost til sociale organisationer i hele landet
- Donationer