Når håbet er at blive overflødig
- Event
- Folkemødet 2026
FødevareBanken har et HÅB: At organisationen i fremtiden bliver overflødig.
Men virkeligheden anno 2026 er, at FødevareBanken er i vækst, fordi behovet aldrig har været større. Så er der stadig håb?
FødevareBanken inviterede i år til folkemiddag og debat på Folkemødet om et paradoks: mere madoverskud, større behov – og et håb om ikke længere at være nødvendig. Hvordan omsætter vi håbet til handling?

Folkemiddag:Mere madoverskud, større madmangel - hvordan omsættes håbet til handling?
I samarbejde med Det Levende Køkken afholdt FødevareBanken en folkemiddag med fokus på håb og handling. Udgangspunktet var et ambitiøst mål: at gøre organisationen overflødig, så der i 2050 ikke længere er behov for FødevareBankens arbejde. Samtidig pegede debatten på en virkelighed præget af både voksende mængder overskudsmad og stigende efterspørgsel fra sociale organisationer og mennesker i svære livssituationer.
Gennem tre perspektiver, Handling, Åbenbaring og Beslutning, blev paradokset udfoldet med fokus på, hvordan håb kan omsættes til konkret forandring. Aftenen bød på oplæg, refleksioner og dialog ved bordene, hvor deltagerne aktivt bidrog med erfaringer og perspektiver.
Folkemiddagen blev ikke blot en debat, men en fælles undersøgelse af, hvordan vi sammen kan skabe de forandringer, der på sigt kan mindske behovet for FødevareBankens indsats. Et centralt budskab fra aftenen var, at håb ikke står alene. Håb kræver handling.
Deltagere
- Lea Gry von Cotta Schønberg, direktør, Fødevarebanken
- Rasmus Willig, formand og direktør, Coop Amba, founder af Andelsgaarde, Havhøst og Rebublica, Medlem af Det Etiske Råd og forstander på Surhs Højskole.
- Simon Mosegaard Fibiger, CEO, Orkla Danmark
- Lars Tønder, Institutleder Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet
Folkemiddagen fandt sted fredag den 12. juni kl. 17.00-21.00 hos Oak Foundation Denmark (F8).
Tak til alle, der deltog i samtalen og bidrog til debatten om, hvordan vi sammen kan skabe et samfund med mindre madspild og mindre madfattigdom.
