Traditionen tro lancerer vi igen i år i september måned FødevareBankens Madspildsmåned. I år har vi søsat et nyt initiativ; en #madspildsstafet frem mod den internationale madspildsdag 29. september.

Stafetten går på skift til forskellige profiler og aktører, som giver deres input til madspildsområdet. Det overordnede spørgsmål, som alle er blevet stillet, er: ‘Hvad skal der til, før vi får al overskudsmad ud til dem, der har mest brug for den?’

Indtil videre har Tænketanken OneThird, Madkulturen, Minister Rasmus Prehn, Too Good To Go og Salling Group givet deres input – og om et par dage griber kok Jesper Frøsig stafetten og taler lidt om råvareudnyttelse, og den forskel maden gør for mennesker.

Det er spændende at høre de forskellige aktørers vigtige indspark i debatten. Så vi kan få en åben og nuanceret dialog om madspild og madfattigdom i Danmark – og arbejde sammen om at komme madspild til livs. Og lade mad komme mennesker til gang – frem for at havne i skraldespanden.

I kan se stafetten og læse indlæggene på vores Facebook-side