Efter at have haft fornøjelsen af at servere friskpresset juice for mange tusinde mennesker, er det min erfaring, at denne juice bare går rent ind hos alle – trods den betragtelige mængde grøntsager. Den indeholder alt, hvad der skal til for at juice dit liv op.

Opskriften er også velegnet til at minimere madspild. Hvor ofte står vi ikke med et lille stykke squash vi ikke lige har fået brugt, eller det er for lidt til en anden ret. Denne opskrifter har både små stykker rødbede, squash, ananas og en ½ broccolistok. Så husk næste gang du står og smider broccolistokken ud at du kan bruge den i din juice.

Når vi juicer står vi altid tilbage med pulpen fra juicen, den kan du også gemme og genanvende i fx grøntsagsboller.
Hvis du laver juicen på din slow juicer kan du gemme juicen på køl i op til 3 dage, hvis du opbevarer den i en VacuCraft beholder. Med VacuCraft opbevares indholdet under vakuum for at bevare vitaminerne.

Opskriften er fra min bestseller bog ‘High on Juice’

Ingredienser

  • 3 cm rødbede
  • 4 cm squash
  • 4 cm agurk
  • 2 mellemstore gulerødder
  • 2 cm ananas
  • 1 æble
  • 1 cm ingefær med skræl
  • 2 cm økologisk citron med skræl
  • ½ broccolistok
  • 1 spsk. Oil by High on Life

Fremgangsmåde

Skyl og rens alle ingredienser og pres dem i en juicemaskine.
Tilsæt 1 spsk. kvalitetsolie (evt. Oil by High on Life) og et par isterninger til den færdige juice. Nyd smagen, farven, duften og det forfriskende energispark.