Sammen bekæmper vi madfattigdom og madspild

Siden 2008 har FødevareBanken modtaget frisk overskudsmad fra producenter, landbrug og grossister og leverer det til organisationer, derfra fordeles varerne til socialt udsatte.

Er I en social organisation og vil I modtage mad, kan I kontakte en af vores tre afdelinger. Vi står altid til rådighed for spørgsmål og en god snak.

Sjælland og Hovedstaden

John Køppler, tlf: 60 11 16 31, john.koeppler@foedevarebanken.dk

Region Syddanmark

Ole Lundtang, tlf: 60 11 16 81, OL@foedevarebanken.dk

Region Nord- og Midtjylland

Camilla Iversen, tlf: 60 11 16 22

Hvem kan modtage mad fra FødevareBanken?

FødevareBanken leverer udelukkende mad til sociale organisationer. Det er organisationerne, der laver maden til måltider for deres brugere.

Vi leverer blandt andet til væresteder, varmestuer, krisecentre, sommerlejre for udsatte børn og unge, julemærkehjem og morgenmadsklubber på folkeskoler i socialt udsatte områder. 

Det er altafgørende at maden fra FødevareBanken bliver til måltider for de mennesker, der har allermest brug for det.

Vi tilbyder et varieret sortiment af varer. Da vores sortiment er baseret på overskudsvarer, kan vi dog ikke garantere bestemte varer.

Serverer jeres organisation mad for socialt udsatte? Og ønsker I at modtage fødevarer fra FødevareBanken? Så er I altid velkommen til at kontakte os.

Hvilken mad arbejder vi med?

FødevareBanken arbejder kun med friske overskudsvarer. Det betyder at intet af den mad vi håndterer, er gået over sidste holdbarhedsdato.

Vi forbinder fødevareproducenternes overskud med behovet for et nærende måltid mad for socialt udsatte. Der er mange grunde til at FødevareBanken får doneret den friske overskudsmad fra de mange fødevarevirksomheder.

Herunder kan du se de forskellige årsager til at friske fødevarer ikke kan sælges og derfor bliver doneret til FødevareBanken.

emballage

Cornflakesæsker med bøjede hjørner, konservesdåser der har fået en ridse og andre kosmetiske fejl, gør det vanskeligt at sælge varerne.

UDLØBSDATO

Varerne vil inden for kort tid udløbe. Centrallagre kan have svært ved at distribuere dem og supermarkeder ønsker ikke at modtage dem. FødevareBanken uddeler kun overskudsmad, der stadig er inden for holdbarhedsdatoen.

ETIKETfejl

Der er fejl i oplysningerne på etiketten. Det kan være trykfejl eller fejl i ingredienslisten. F.eks. kan der på en pose ris stå, at den har udløb i 2017, mens den faktisk først udløber i 2018.

KVALITEtsfejl

Produktet lever ikke op til den lovede kvalitet. Det kan være små afvigelser i f.eks. farven, andelen af ingredienser eller vægt. F.eks. en kokosmælk, hvor procentdelen af kokos skal være 63%, men reelt er 61%.

POLITIK

Handelsblokeringer bliver brugt som et politisk pressionsmiddel. Varer produceret til det ramte marked kan ikke sælges herhjemme.

overproduktion

Efterspørgslen på varen er mindre, end man har estimeret i produktionen.

SÆSON

Når vejret slår om til kulde og regn, kan det være svært at sælge koldskål, ligesom der primært spises pebernødder op til jul – ikke i januar.

VAREPRØVER

Vareprøver er fødevarer der er bestilt fordi supermarkedet vil skifte et produkt ud, og skal derfor teste et nyt. Kun få varer bliver brugt, resten doneres til FødevareBanken.

Fødevaresikkerhed

Fødevaresikkerheden er vigtig for os. Vi er Danmarks største madspildsorganisation, der arbejder systematisk, fødevaresikkert og i stor skala. 

FødevareBanken har elitesmileyer i alle vores afdelinger.

Kontakt vores tre driftchefer, hvis du har spørgsmål til proceduren omkring håndtering af fødevarerne.

Hvad koster det at modtage mad fra FødevareBanken?

Maden, som FødevareBanken deler ud, er gratis for modtageorganisationerne, der arbejder for socialt udsatte i Danmark.

Det eneste, man betaler som modtagersted, er et halvårligt logistikgebyr for at få varerne leveret på et fast tidspunkt hver uge, hele året. 

Logistikgebyret er 5.000 kr. halvårligt for at FødevareBanken opbevarer varene fødevaresikkert og leveret det til vores modtagere. Det svarer til 200 kr. pr. levering. 

Gebyret er ens for alle modtagere og er uafhængigt af modtagerstedets størrelse eller hvor meget mad, man modtager.

Modtag mad

Er I en organisation som ønsker at modtage mad fra Fødevarebanken, så kontakt en af vores tre driftschefer og tag en snak om, hvordan og hvornår vi kan komme ud til jer.

Sjælland og Hovedstaden

John Køppler, tlf: 60 11 16 31
john.koeppler@foedevarebanken.dk

Region Syddanmark

Ole Lundtang, tlf: 60 11 16 81
OL@foedevarebanken.dk

Region Nord- og Midtjylland

Jesper Kinnerup, tlf: 60 11 16 21
jesper.kinnerup@foedevarebanken.dk