Madfællesskaber Med Mening
I takt med fødevareprisernes himmelflugt det seneste år er interessen for sociale madfællesskaber steget. Her binder overskudsmad beboere sammen i almennyttige boligområder i projektet ‘Madfællesskaber med Mening’.
Mødet med andre mennesker over et måltid kan gøre en stor forskel i arbejdet med at komme problemer som ensomhed og isolation til livs og styrke naboskab og sammenhængskraft i boligområder. Derfor har FødevareBanken og en række boligforeninger sammen opbygget madfællesskaber i 45 almennyttige boligområder i 17 kommuner fordelt over hele landet som led i projektet ’Madfællesskaber med Mening’. Og flere er på vej.
Madfællesskaberne kommer i mange forskellige former og tæller bl.a. folkekøkken i Rødovre, fredagsbrunch i Aarhus, Mad & Mænd i Gladsaxe, fællesspisning i et unge-integrationsfællesskab på Frederiksberg og madpakke-fællesskab for familier i Vollsmose. FødevareBanken og boligområderne etablerer og udvikler de forskellige typer af madfællesskaber, og FødevareBanken leverer ugentligt fødevarerne, som er frisk overskudsmad fra industrien, som ellers ville ende i skraldecontainere som madspild.
Projektet startede i juni 2021, og har siden været en stor succes. Det seneste år har ‘Madfællesskaber med Mening’ oplevet en ekstra stor interesse på grund af krisen og de tårnhøje fødevarepriser, og antallet af kommuner med madfællesskaber er steget fra 9 til 17.
Et meningsfuldt måltid
“Vi kan tydeligt se, at der er et virkelig stort behov for både mad og mødet mellem mennesker omkring maden. Der er rigtig mange, som er hårdt ramt, fordi deres udgifter til energi og mad er steget så meget. Madfællesskaberne tapper ind i et meget stort behov, og interessen for at indgå i projektet og samle mennesker i et fællesskab om mad har været stigende, siden projektet startede.”
– Direktør i FødevareBanken Lea Gry von Cotta-Schønberg.
Guide og materialer til madfællesskaber
Herunder finder I en guide til at komme godt i gang med madfællesskaber. Vi har også samlet forskellige redskaber til dialog og opgavefordeling, illustrative plakater og eksempler på invitationer som I nemt kan gøre brug af når I skal i gang med fællesspisningerne. Under Foreningen Madfællesskaber har vi samlet nogle eksempler på en foreningsvedtægt og fondsansøgninger som I kan lade jer inspirere af.
Guide til madfællesskaber
Værktøjer til madfællesskabet
Køkkenhygiejne
Stor social gevinst
Madfællesskaberne giver ikke kun mætte maver, de fremmer også trivsel og sammenhængskraft i boligområder, hvor en større andel af beboere befinder sig i svære livssituationer.
“For rigtig mange betyder det meget at komme ud og møde sine naboer, og maden er et fantastisk redskab til at samle mennesker. Aller er lige i madfællesskabet, og alle kan være med uanset baggrund og social status. Alle skal spise, og alle kan stå med en opgave i et køkken. Et madfællesskab er det mest inkluderende fællesskab, man kan skabe.” forklarer Nina Bundgaard Holck, som er projektleder på Madfællesskaber med Mening.
‘Madfællesskaber med Mening’ er støttet af Nordea-fonden og Lauritzen Fonden.
”At lave mad og spise sammen bidrager til, at vi lærer hinanden bedre at kende og styrker lokale fællesskaber der, hvor vi bor. I Nordea-fonden er vi stolte over at støtte projektet, som styrker fællesskaber og reducerer madspild. Vi har ikke opskriften på gode liv, men vi er sikre på, at alle de engagerede frivillige skaber gode liv sammen hver uge i boligområder i hele landet med frisk overskudsmad fra FødevareBanken,” siger Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden.
Alt for mange ældre sidder hjemme og kommer ikke ud. Jeg har ingen familie her i Fredericia. Bekendtskaberne bliver færre og færre i min alder. Men efter at jeg er begyndt at komme til fællesspisningerne, har min familie ikke set mig så glad i lang tid. Det giver tryghed for dem også.
Det er skønt bare at kunne komme og sætte sig til bords og hygge med børnene. Det er en friaften for mig, hvor jeg også får snakket med andre beboere fra området. Og så får børnene smagt andet mad, end de ellers ville derhjemme. De er i hvert fald mindre kræsne nu.
Når de møder hinanden i området nu, så snakker de mere og mere sammen. Det bliver ikke så fremmed at sætte sig ned på bænken til sommer, for der sidder nok nogen man kender.
