Har jeres virksomhed overskudsmad, som I gerne vil give videre?

Sammen bekæmper vi madfattigdom og madspild. Kontakt en af vores tre driftschefer og tag en snak om, hvordan vi kan sørge for, at netop jeres mad bliver til måltider for dem, der har mest brug for det.

Sjælland og Hovedstaden

John Køppler, tlf: 60 11 16 31, john.koeppler@foedevarebanken.dk

Region Syddanmark

Ole Lundtang, tlf: 60 11 16 81, OL@foedevarebanken.dk

Region Nord- og Midtjylland

Jesper Kinnerup, tlf: 60 11 16 21, jesper.kinnerup@foedevarebanken.dk

3 skarpe om donation af fødevarer

“Er det besværligt at donere mad til Fødevarebanken?”

Det er der mange, der tror. Men i virkeligheden er det ret nemt.

I stedet for at destruere fødevarene, ringer I til os. Så overtager vi varene.

Det tager selvfølgelig et par gange at få rutinen op at køre, men tilgengæld gør I jeres madspild til måltider for socialt udsatte – og det er noget både ansatte og kunder sætter pris på.

“Hvis vi donerer mad til jer, får vi ikke momsen retur, som vi ellers gør, når vi smider den ud. Så det er faktisk en dårlig forretning for os.”

Når vi modtager jeres overskudsfødevarer, skal vi betale moms af donationen.

Prisen for donationen er selvfølgelig symbolsk, men det betyder også, at I får jeres moms retur. Det er ikke dyrere for jer  – og så går maden til et godt formål.

“Hvordan kan I forsvare at uddele gammel/dårlig mad til socialt udsatte?”

Intet af det mad FødevareBanken distributerer er for gammelt. Det er en kerneværdi for os. Socialt udsatte skal ikke have dårligere mad end andre.

Vi modtager kun mad, der er i overskud, og som ellers ville være blevet smidt ud – fx på grund af fejl, snarlig udløb eller ligende.

Hvilken mad kan du donere?

Vi forbinder jeres overskud med behovet for et nærende måltid mad for socialt udsatte.

FødevareBanken modtager kun friske fødevarer. Vi tager som udgangspunkt imod alle typer af fødevarer, men aftaler det konkret i forbindelse med den enkelte levering.

Der er mange grunde til, at FødevareBanken får doneret den friske overskudsmad fra de mange fødevarevirksomheder, fx fejl på etikette, ødelagt emballage, overskud af sæsonvarer eller for tæt på udløbsdato. Se flere eksempler her.

 

Fødevaresikkerhed

 

    • FødevareBanken er Danmarks største madspilds-organisation, der arbejder systematisk, fødevaresikkert og i stor skala
    • Fødevaresikkerheden er vigtig for os. Vi kan til enhver tid fremlægge dokumentation for vores prodcurer for sikker fødevarehåndtering
    • Alle vores afdelinger har elitesmileyer
    • For at sikre sporbarhenden registreres alle varer ved hjælp af FødevareBankens elektroniske scannersystem. Derved registreres fødevarene via eksisterende stregkoder eller oprettes i systemet
    • Kontakt vores tre driftchefer, hvis du har spørgsmål til proceduren omkring håndtering af fødevarerne

Hvem får mad fra FødevareBanken?

FødevareBanken leverer mad til sociale organisationer. Det er organisationerne, der laver maden til måltider for deres brugere. Vi leverer blandt andet til væresteder, varmestuer, krisecentre, sommerlejre, julemærkehjem samt madfællesskaber i boligområder og morgenmadsklubber på skoler i udsatte områder.

Det er altafgørende, at maden fra FødevareBanken bliver til måltider for de mennesker, der har allermest brug for det.

Hvad betyder maden for modtagerne?

Det betyder meget for os at modtage mad fra Fødevarebanken, fordi det giver os mulighed for at give børn og unge en god og varieret kost hver dag.

Det er sjovt og lærerigt, når vi får gode råvarer, som vi ellers ikke ville have købt. Det giver ofte en snak om, at vi bidrager til at minimere det store madspild, vi har i Danmark. Det vigtigste for os er, at maden er med til at samle os.

Gademix

Kolding

Hvad betyder maden for modtagerne

Siden 2015 har Gildbroskolen i Ishøj haft et fantastisk samarbejde om vores morgenmadsklub med FødevareBanken. 

Klubben tilbyder dagligt morgenmad for alle elever på skolen. Eleverne går dermed mætte til undervisning, hvilket øger deres koncentrationsevne og dermed indlæringsmuligheder.

Gildbroskolen, Ishøj

At få mad fra Fødevarebanken er altid spændende, fordi man ved aldrig, hvad man får. Det betyder, at vi kan bruge vores kreative evner med at sammensætte en helt ny salat eller pifte en traditionel ret op.

Når vi serverer maden hver tirsdag, er det forventningsfulde borgere, der står klar og venter!

Forsorgscenter

Viborg

Overskudsmad

Har jeres virksomhed overskudsmad, som I gerne vil give videre? Kontakt en af vores tre driftschefer og tag en snak om, hvordan vi kan sørge for, at netop jeres mad bliver til måltider for dem, der har mest brug for det.

Sjælland og Hovedstaden

John Køppler, 60 11 16 31, john.koeppler@foedevarebanken.dk

Region Syddanmark

Ole Lundtang, 60 11 16 81, OL@foedevarebanken.dk

Region Nord- og Midtjylland

Jesper Kinnerup, 60 11 16 21, jesper.kinnerup@foedevarebanken.dk