Vil du også blive samarbejdspartner med fødevareBanken?

Samarbejdspartner

KraftnemligincoMetroLauritzenFrugt.dkBonduelleKelloggsRoskilde FestivalSocial- og integrationsministeriet

Læs mere om de forskellige måder du kan hjælpe på.

Ingen mad bør gå til spilde. Ingen må mangle mad!

I Danmark smider vi 400.000 tons fødevarer ud hvert år. Samtidig oplever mange danskere madfattigdom. Det arbejder vi på at ændre! fødevareBanken er en frivillig forening, der modtager og uddeler overskudsfødevarer fra fødevareproducenter, supermarkeder og mange andre til samfundets svageste borgere - heriblandt børn, kriseramte kvinder, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge. 

”Vores brugere har nu mulighed for at få meget mere frugt og grønt og derved få et sundere liv. Derudover sparer vi penge, som vi kan bruge på andre aktiviteter - såsom en madklub, som bestemt også nyder godt af fødevareBanken.”
Udtalelse fra Sofie Munkholm, socialcoach i værestedet Fundamentet

Vi er lige nu midt i en spændende udviklingsfase med masser af udfordringer og muligheder. Vores mål er i 2013 at åbne en afdeling i Århus, og i 2015 at være landsdækkende med fem depoter fordelt over hele Danmark.


Vi har også brug for dig og din hjælp!

Seneste Nyheder

08. May 2012

Frivillighedsfestivalen lørdag d. 12 maj 2012, kl.11.00-17.00

Med Frivillighedsfestivalen 2012 ønsker Frivilligcenter Vesterbro / Kongens Enghave at styrke båndet mellem bydelens borgere og de lokalt forankrede frivillige foreninger. Temaet for festivalen vil være at sætte fokus på diversiteten i det brede frivillige arbejde.

Indtil videre har 13 foreninger meldt sig ( nogle af dem, er ForeningsGuiderne, GROP, Ældresagen, Fisken, SydhavnsCompaniet, Frivilligcenteret, Dagmar kulturværksted, Settelmentet, børn & unge, Home start, Missionen blandt hjemløse, Hva så).

fødevareBankens bidrag til denne festlige dag vil være i form af, at vi vil uddele frisk frugt til gæsterne samt flyers fra vores bod. Formålet med dagens arrangement er at gøre fødevareBanken mere synlig, vise københavnerne hvad fødevareBanken beskæftiger sig med.

Arrangementet er fra kl. 11.00-17.00.

Sted: Onkel Dannys Plads, Vesterbro.

Programmet for dagen er:
11.00 Festival åbner, DJ Ibstra
12.00 Velkomst ved FrivilligCentret og Mikkel Warming samt fællessang
12.30 Forenings underholdning
13.00 TBA (Band)
14.00 Linedance (Forening, Ældresagen)
15.00 DJ Ketil Sejersen
16.00 Deer Bear (Band)
17.00 Tak for i dag : )


Så kom og vær med!
Vi glæder os til at se dig : )

02. May 2012

fødevareBanken får pris for at turde

fødevareBanken modtog fredag d. 27 april et uventet skulderklap i form af Dare2-prisen. Det er en forholdsvis nystartet pris - fødevareBanken er kun den anden modtager - der uddeles af DARE2network, et professionelt og bredt netværk af mennesker, som samarbejder om forskellige projekter, der har det fællestræk, at de skal 'share, care, dare' - eller på dansk: Dele, give omsorg og turde.

 

- Vi vil gerne anerkende og understøtte en organisation, der virkelig gør en forskel - og det gør fødevareBanken, siger Laila Pawlak, stifter af DARE2network:

- Forhåbentlig kan fødevareBanken bruge deres første pris nogensinde til at få ekstra opmærksomhed som platform for deres videre arbejde, som er så utroligt vigtigt.

 

- Vi er virkelig glade for at have fået en pris, der passer så godt til vores værdier; nemlig at tage hånd om hinanden og dele ud af overskuddet, siger fødevareBankens direktør Thomas Fremming.
- Jeg vil gerne understrege, at selvom det måske er mit navn, der står på prisen, så er det de frivillige i fødevareBanken, der har fået den. For det er dem, der er ude på gaden hver dag for at dele ud og give omsorg.

 

Med prisen følger 10.000 kroner, som vil blive brugt på fødevareBankens daglige drift, samt adgang til DARE2networks hjernekraft i en tre-timers møde, hvor fødevareBanken kan få gode råd fra netværkets medlemmer til, hvordan banken imødegår sine udfordringer.

 

- DARE2network består af 100 superkompetente og professionelle mennesker - alt fra kunstnere og administrerende direktører til konsulenter og iværksættere. Så en dag med netværket repræsenterer konsulenttid for flere hundredetusinde kroner. Vi glæder os til at bruge denne unikke mulighed til at skabe værdi for fødevareBanken, siger Laila Pawlak.

23. Apr 2012

fødevareBanken i Familie-Journal

fødevareBanken har haft besøg af bladet Familie Journal, der fulgte de to frivillige Palle Maag og Anne-Marie Mortensen rundt på deres formiddagstur. Der kom to flotte sider ud af turen, som du kan læse her: fødevareBanken i Familie Journal.


Flere nyheder...


European Federation of Foodbanks

© fødevareBanken 2012

|

Birkedommervej 31 - 3. sal, 2400  København NV

|

(+45) 31 21 00 29

|

info@foedevarebanken.dk

Design by Robert Gutke



kontrolrapport